Definition
Biodiversitet = mangfoldigheden af levende organismer og deres samspil. Det handler både om hvor mange arter der findes, hvor forskellige de er, og hvordan de indgår i økosystemer.
Biodiversitet – fra felt til handling
Forløbet guider jer igennem feltundersøgelser, databehandling i Excel og biologiske modeller. Undervejs løser I opgaver, der gør det let at følge med og få overblik over jeres arbejde.
Forløbsplan
Oversigt over forløbet
Hvad er biodiversitet?
Kort fortalt: Biodiversitet er variationen af liv – i gener, arter og levesteder. Jo større variation, jo mere robust er naturen.
Tre niveauer
- Genetisk niveau: Forskelle i DNA inden for samme art (fx robuste/varmetolerante planter).
- Artsniveau: Mange forskellige arter og en nogenlunde jævn fordeling.
- Økosystem/levesteder: Variation i naturtyper (enge, skove, søer, kyst).
Hvorfor er det vigtigt?
- Stabilitet: Flere arter = mindre sårbart økosystem.
- Vilkår: Bestøvning, nedbrydning, rent vand og jordfrugtbarhed.
- Modstandsdygtighed: Naturen bedre til at modstå sygdomme og klimaændringer.
Vigtigt: Artsrigdom (antal arter) er ikke det samme som biodiversitet. Hvis én art dominerer helt,
er biodiversiteten lavere end hvis arterne er mere jævnt fordelt.
Typiske trusler
- Levestedstab: Byggeri, intensiv drift og fragmentering.
- Invasive arter: Udkonkurrerer hjemmehørende arter.
- Forurening & pesticider: Færre bestøvere og vandlevende arter.
- Klimaforandringer: Forrykker årstider og fødekæder.
Hvad kan vi gøre?
- Skab/plej varierede levesteder (blomsterstriber, dødt ved, vandhuller).
- Begræns pesticider og slå mindre ofte.
- Overvåg arter (artsrigdom og fordeling) og del data.
- Bekæmp invasive arter tidligt.
Sådan måler I
- Artsrigdom (R): Hvor mange arter i et område?
- Fordeling: Hvor jævnt er individer fordelt mellem arter?
- Indikatorer: Fx bestøvere pr. tidsfangst, antal blomstrende arter pr. m².
Mini-ordbog: Abiotisk = ikke-levende (lys, temperatur, jord).
Indikatorart = art der siger noget om naturkvalitet. Nøglearter = arter som mange andre er afhængige af.
Feltundersøgelser
Brug checklisterne som hurtig huskeliste i felten.
Biotop A – Felt 1
Notér metode, tidsrum og område. Registrér arter og antal.
- Lokation, dato og observatører
- Metode (kvadrat/fangstnet) beskrevet
- Arter & individer registreret
- Abiotiske faktorer målt
Biotop B – Felt 2
Gentag samme protokol – fair sammenligning.
- Samme areal og tidsrum
- Arter & individer registreret
- Abiotiske faktorer målt
Her kan du indtaste data og se alle indsamlede data
Data i Excel
Én række pr. observation. Brug faste navne: “Område A/B”.
Kolonner
Lokation • Dato • Observatør • Metode • Vejr • Lys • Fugt • Art • Antal
Grafer
Lav søjlediagrammer for artsrigdom og sammenlign Område A vs. B.
Rens data
Undgå stavevarianter (fx Hvidkløver vs. hvid-kløver). Brug samme format.
Modeller
Byg fødenet for hver biotop. Lav en enkel energipyramide.
Fødenet
Markér producenter, konsumenter og nedbrydere. Diskutér sårbarhed.
Energiflow
10%-reglen som tommelfingerregel. Forklar, hvorfor energi går tabt.
Styrker/begrænsninger
Modeller forenkler virkeligheden. Hvad viser de – og hvad skjuler de?
Energi & energistrømme
Sådan bevæger energi sig i økosystemet – og hvorfor noget går tabt.
Kort fortalt Planter (producenter) laver kemisk energi via fotosyntese. Når dyr spiser planter, går meget
af energien tabt som varme, bevægelse og affald. En tommelfingerregel er, at ca. 10% går videre til næste led –
det er derfor der er få toprovdyr, men mange planter.
Handlingsforslag
Konkrete forslag I kan vurdere på skolen – brug jeres egne data som argumenter.
A Skoleområdet (lokalt)
- Muligt tiltag: Blomsterstriber, insektvolde, mindre pesticidbrug nær skolen.
- Fordele: Bedre levevilkår for nyttedyr/bestøvere, øget biodiversitet.
- Ulemper: Arealtab til produktion, etableringsomkostninger.
- Data I kan bruge: Jeres artsgrupper (plante/insekt) som indikatorer.
- Målbar effekt: Flere bestøvere pr. tidsfangst; flere blomsterarter.
B Kommunale rabatter & vejkanter
- Muligt tiltag: Færre slåninger (fx hver 4.–6. uge) + lille blomstereng.
- Fordele (eksempler): Flere blomster/insekter, bedre læringsmiljø, mindre CO₂ fra drift.
- Ulemper (eksempler): “Uordentlig” æstetik, pollen/allergi, flåter nær stier.
- Data I kan bruge: Artsrigdom (R) og observationer fra Område A vs. B.
- Målbar effekt: +X arter efter 3 mdr.; flere bestøvere pr. 5 min. observation.
C Landbrug & bynære arealer (globalt/lokalt)
- Muligt tiltag: Færre slåninger (fx hver 4.–6. uge) + lille blomstereng.
- Fordele (eksempler): Flere blomster/insekter, bedre læringsmiljø, mindre CO₂ fra drift.
- Ulemper (eksempler): “Uordentlig” æstetik, pollen/allergi, flåter nær stier.
- Data I kan bruge: Artsrigdom (R) og observationer fra Område A vs. B.
- Målbar effekt: +X arter efter 3 mdr.; flere bestøvere pr. 5 min. observation.
Opgaver
Brug kortene som progression fra intro til anvendelse.
Opgave 1: Begreber
Forklar “artsrigdom”, “individer” og “abiotiske faktorer” med egne ord.
Opgave 2: Feltlog
Lav et excelark fra Felt 1 eller 2, hvor I stiller data pænt op
Opgave 3: Sammenlign
Lav diagrammer der sammenligner felt 1 og 2 på artsrigdom.
Opgave 4: Fødenet
Tegn et fødenet for den mest artsrige biotop. Marker roller.
Opgave 5: Energi
Lav et billede af energistrømme over den mest artsrige biotop i har arbejdet med. Forkar også 10%-reglen
Opgave 6: Handlingsforslag
Skriv en kort anbefaling (5–7 linjer) til hvert handlingsforslag herunder, baseret på jeres data.